Vingården

Vingården

IMG_2835 (2)Malcolm Creek blev etableret på Ashwood Estate for over 30 år siden.

I 2006 overtog det danske par Bitten og Karsten Pedersen vingården og tilhørende produktion. Vingården ligger i den nordlige del af de lave Adelaide Hills i delstaten South Australia, hvor klimaet sikrer tørre, solrige dage og kølige nætter – det perfekte klima til dyrkning af vin.

Druerne
På vingårdens egne marker på Ashwood Estate, hvor stokkene er mellem 25 og 40 år gamle, dyrkes høj kvalitet Cabernet Sauvignon og Chardonnay druer side om side på kun ca. 1,5 hektar.

IMG_2837IMG_2838IMG_0383

Kvalitet i centrum
Vinstokkene beskæres og drue klaserne udtyndes for at sikre en høj kvalitet. Arbejdet i markerne foregår uden maskiner og alle druer håndplukkes på det optimale høsttidspunkt, i Australien hvert år i marts – april.

Resultatet
Vingården producerer kun ganske få og ambitiøse vine – i meget begrænsede mængder.
På grund af den nænsomme håndtering i alle faser af fremstillingen og druernes høje kvalitet, udvikler vinene sig ved omhyggelig opbevaring i mindst 10 år.

12